Home / Aktiviteter

 

Aktiviteter med sjæl og substans:

Sundhed, mad og natur er i fokus, når jeg løbende afholder kurser, events, workshops, vandreture og friluftsaktiviteter.

Kendetegnende for de aktiviteter jeg tilbyder er at de omhandler forskellige temaer indenfor sundhed, harmonisk livsførelse og personlig udvikling – og de er alle fyldt med glæde, fordybelse og fællesskab.

Som arrangør, formidler og facilitator er det min mission at inspirere og motivere dig, så du får en større forståelse for din sundhed, fornyet selvindsigt og stof til eftertanke.

– “Fortæl mig, og jeg glemmer. Vis mig, og jeg husker. Inddrag mig, og jeg forstår”. (Kinesisk ordsprog).

Ved de forskellige arrangementer vender vi blikket både indad og udad – og der er tid og rum for fælles aktiviteter og individuel refleksion. Nærværet og samhørigheden opstår gennem undervisningen med berigende samtaler, når vi samarbejder om at tilberede smagfulde måltider eller når vi i fællesskab nyder friluftslivet.

Afhængig af aktiviteterne vil de indeholde teoretisk undervisning kombineret med praktiske opgaver og kan foregå indendørs såvel som udendørs.

Arrangementerne henvender sig både til privatpersoner og virksomheder samt til større eller mindre grupper. De er af forskellig varighed og kan finde sted både på hverdage, i weekender eller i ferieperioder.

Alle aktiviteter vil løbende blive annonceret på Facebook og du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvor du kan følge med i nye initiativer.
Du er også velkommen til at kontakte mig direkte på info@ibenfoglund.dk for uddybende information.

Hvis du vil være med til at skabe uforglemmelige øjeblikke og har andre idéer til nye samarbejder, så hører jeg meget gerne fra dig.

Jeg håber vores veje krydses!